Geschichte:
Ifølge teksten på en plade i Valdemar den Stores (1157-1182) grav samt Sven Aggesøns samtidige krønike (afsluttet 1185) lod kongen opføre et fæstningsværk på Sprogø af "bagte sten" dvs. tegl. Sven Aggesøn betegner borgen som et vagttårn. Borgen, der må regnes for opført i 1160’erne, menes at have haft som formål at sikre forbindelsen mellem Fyn og Sjælland og overvåge skibstrafikken i Storebælt. Almindeligvis kædes fæstningen på Sprogø sammen med borgene Tårnborg på Sjælland og Nyborg på Fynssiden, som tilsammen har udgjort en slags forsvarskæde tværs over Storebælt. Ved et møde i Nyborg i 1193 er den ellers ukendte Elav af Sprogø medbesegler på et dokument. Han må opfattes som kongens foged på borgen, der dog kun synes at have fået en kort brugstid. I Kong Valdemars Jordebog fra o. 1230 nævnes i den såkaldte øliste, der opregnede kongens jagtområder og hestehold, at der var et hus samt kaniner på Sprogø. Det tyder på, at borgen måske havde mistet sin fæstningskarakter, og at der var udsat kaniner til jagt på øen. Borg eller hus omtales ikke siden på øen, der i senmiddelalderen anvendtes til græsning.
According to an engraved plate in the grave of Valdemar the Great (1157-1182) the king had built a brick castle on Sprogø. The statement is supported by the contemporary chronicler Sven Aggesøn (1185), who defines the castle as a watch tower. The castle which must have been founded in the 1160s is regarded as a stronghold guarding the communication between Zealand and Funen and monitoring foreign ships in the Great Belt. Traditionally the castle on Sprogø is associated with the castles of Tårnborg on Zealand and the castle Nyborg on Funen. Together the three castles formed a defensive line across the Great Belt. At a meeting in Nyborg in 1193 the otherwise unknown "Elav of Sprogø" sealed a document. He must be regarded as the King’s bailiff at the castle, which seems to have been short-lived. In Liber Census Daniæ c. 1230 the so called "register of islands" which enumerates the King’s hunting facilities and keeping of horses refers to the existence of a house and rabbits on Sprogø. This implies that the castle had then lost ist military character and that rabbits were kept on the island for hunting. Neither castle nor house is later mentioned on Sprogø which in the late Middle Ages was used for grazing. (H. M. Møller Nielsen)
Bauentwicklung:
Borgen på Sprogø anlagdes i 1160’erne som en firsidet kampestensringmur (26 x 32 m) formentlig med teglbygget øvre, der efter alt at dømme har omgivet et firsidet centraltårn. Der er konstateret rester af teglkonstruktioner og en let bygning indenfor ringmuren. Borgen synes at være nedlagt allerede i 1200-tallets begyndelse.
The castle on Sprogø was constructed in the 1160’s as a rectangular curtain wall (26 x 32 m) built of stone and bricks. In all probability it surrounded a rectangular central tower or keep. Remains of brick structures and a light building have been found in the courtyard. The castle seems to have been abandoned in the early 13th century. (H. M. Møller Nielsen)
Baubeschreibung:
Borgen på Sprogø anlagdes i 1160’erne på en naturlig bakke ved øens østlige spids. Bakkens vegetation blev afbrændt og siderne afgravet for at gøre borgbanken stejlere. Det afgravede materiale anvendtes til forhøjelse af banken samtidig med ringmurens opførelse. Ringmuren, der er bevaret i op til 2,5 meters højde, er opført som en kassemur af kampesten og enkelte teglstensbrokker og udgør en skæv firkant (26 x 32 m) med en murtykkelse på 1,5-1,8 m. I muren er konstateret (vinter) pauser i byggeriet. Adgangen formodes at have været placeret i murens sydøstparti som i dag. Ringmuren har efter alt at dømme omgivet et firsidet centraltårn, hvis rester ved opførelsen af et fyrtårn 1869 blev helt indbygget i dettes fundament. Større mængder af middelalderlige teglbrokker tyder på, at ringmurens øvre del og/eller tårnet har været bygget af tegl. Indenfor den søndre og vestre ringmur er påvist ganske små partier af middelalderlige teglstenskonstruktioner med en orientering, der afviger fra ringmurens. Den søndre teglkonstruktion er senere sløjfet af en blot 2 m bred bygning med tørvevægge op mod ringmuren.
The castle on Sprogø was built in the 1160’s on a natural hillside near the eastern point of the island. The vegetation was burned and the hill was made both steeper and higher. At the same time a curtain wall (26 x 32 m) was built of stone and fragments of bricks. It is partially preserved to a height of 2.5 meters, and the walls are about 1.5-1.8 meters wide. Several intermissions during the period of construction have been recorded. Access to the castle was probably from the southeast as today. The remains of a central tower or keep were completely covered by a lighthouse in 1869. Plentiful amounts of fragmented bricks indicate, that the upper part of the curtain and/or the tower was built of bricks. In the courtyard small sections of brick structures have been found near the south and west curtain walls. The southern structure was succeeded by a light only 2 meters wide building with turf walls. (H. M. Møller Nielsen)
Arch-Untersuchung/Funde:
Borgruinen blev erkendt af Nationalmuseet ved fyrtårnets opførelse 1868-69, men der blev ikke foretaget en regulær registrering. Restaureringsarbejder, frilægning og udgravninger ved Nationalmuseet 1893 og 1896. I 2004, 2006 og 2008 udførtes nye restaureringsarbejder og mindre udgravninger ved Nationalmuseet (Nils Engberg) og Kulturarvsstyrelsen (Jørgen Frandsen).
In connection to the construction of a lighthouse in 1868-69 the remains of the castle were discovered by the National Museum but not properly recorded. Restoration works and excavations were conducted by the National Museum in 1893 and 1896. In 2004, 2006 and 2008 The National Museum (Nils Engberg) and Kulturarvsstyrelsen (Jørgen Frandsen) carried out new restoration works and small scale excavations.
